Den nuværende Hellebæk kirke, beliggende på Aalsgaard-fiskernes gamle stejleplads med en vidunderlig udsigt mod Kronborg, Sofiero, Kullen og Kattegat, er den anden kirke i Hellebæk sogn.

Den første var Hellebæk Kapel i den ene fløj af Grev Schimmelmanns Palæ: Hellebækgaard, - et hyggeligt kirkerum, ikke så stort, med pulpitur og Grevens stol; prædikestolen var anbragt ovenover alteret ligesom i Frederiksberg og enkelte andre kirker. Under loftet hang de to prægtige kirkeskibe, fregatterne "Ernst" og "Christian", henholdsvis fra 1812 og 1829.

Ved kgl. bevilling af 5. oktober 1770 fik grev Ernst Schimmelmann tilladelse til at bygge et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard, men først i 1786, 5. november, blev kapellet indviet, og her har så været holdt gudstjeneste til og med 1918, da man havde begyndt at tænke på en ny kirke i sognet.

I 1887, 27. oktober, blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb sogn, og det fik sin egen præst, Edv. Aleksander Sperling: 1887-1911.

Hellebæk kirke blev indviet den 16. maj 1920 ved biskop Harald Ostenfeld, - sognepræst var Vilh. Dankau (1911-1928). Grunden, på hvilken kirken blev bygget, er fiskernes gamle stejleplads; den blev skænket til sognet af Schimmelmann som kirkegrund på betingelse af, at der ikke måtte bygges kirkegård omkring kirken. Fiskerne, som havde hævdsret på pladsen, var meget forstående; de rykkede stejlepladsen længere nordpå, så kirken kunne få den skønneste beliggenhed, man kan tænke sig.

Kirkens arkitekt er den kendte Søren Lemche fra Hellerup. Han byggede den i "palæstil", og han fik lov at flytte den gamle kapelkirkes inventar over i den nye kirke: prædikestol og alter, der nu blev adskilt, stolegavlene, døbefonten, lysestager og kirkeskibene m.m.

Kirkens høje grundmur er af tilhugne kampesten, ydermurene glatte, hvidkalkede, - taget af blå, glaserede teglsten - den rundbuede del af tagkonstruktionen er beklædt med kobber ligesom spiret, hvori klokken er ophængt; den bærer indskriften: "Holder I eder nær til Gud, skal Han holde sig nær til eder." (Jak. 4,8a.)

"Vejrhanen" er ejendommelig for en kirke: et bemandet vikingeskib! Kirkens beliggenhed er NØ.-SV. med alterpartiet mod SV., ikke som de fleste danske kirker mod øst. Den er også indvendig hvidkalket, og med farverne gult og himmelblåt i træværk og altervæggen, der er udformet som en meget særpræget relief-altertavle med en fin symbolik: korset som universets centrum.

I kirken, der rummer 180 faste siddepladser, er en udmærket akustik, som yderligere fremhæver de gode egenskaber ved Frobenius-orglet, bygget over våbenhuset.

Af kirkens skatte kan nævnes: et glasmaleri fremstillende den himmelfarne Kristus og ét: det tornekronede Jesushoved. Desuden en vinkande, alterkalk, oblatæske, patene, to lysestager, alt fra 1786, alt af kostbart Fabricius-sølv. Fra 1780 er bevaret to tinstager, og fra 1879 en smukt formet dåbskande, ligeledes af tin.

Hvert femogtyvende år holdes i forbindelse med kirkejubilæet en skibefest. De nyistandsatte skibe føres i procession fra Langebro (egentlig Langes Bro) ad Strandvejen, Riffsvej og kirkevej til kirkens hovedindgang, hvor flådekommandanten afleverer skibene til præsten, der takker for de smukke skibe og lover at vogte dem mod ildsvåde og anden ulykke. Skibene: det fine symbol på kirken, som er det store skib, der fører os med sig fra vugge til grav: da vi blev døbt, kom vi om bord; ved begravelsen går et menneske fra borde og når havn på evighedens kyst.

Til Hellebæk kirke hører de to kirkegårde: den gamle kirkegård i gl. Hellebæk ved Hammermølleskoven og Hellebæk ny kirkegård ved Ålsgårde station, indviet i 1922.

1. juli 1961 blev Hellebæk sogn udskilt fra Hornbæk-Hellebæk pastorat som et selvstændigt sogn med egen sognepræst, der bor i præsteboligen ved kirken, opført 1956 - med Vagn Kieler som arkitekt.

Naturmæssigt er Hellebæk pastorat et dejligt sted -, med skov og strand - med sin rige historie om de prægtige faste beboere, der hørte til fiskerlejet, om sommergæsterne, der efterhånden blev godtaget. Et centralt sted at bo, nær Helsingør, Helsingborg og København.

Der stander et hus i vort høje Nord,
indviet Gud Faders enbårne;
der springer en kilde, der dækkes et bord,
der kimes til højtid fra tårne.
D.D.S.284 (326 i den nye)

Store billeder i ét dokument

Store billeder som lysbilledshow

Luk alle | Åbn alle || Udskriftsversion