Kirkerummet Hellebæk Kirke 1 Hellebæk Kirke 2 Hellebæk Kirke 3
Kalender Kontakt Hellebæk Kirke Links

    Hellebæk sogns kirkegårde

    Begravelse eller bisættelse skal finde sted senest 8 dage efter dødsfald. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres herfra.
    Ved henvendelse til kirkegårdskontoret kan De få alle oplysninger om begravelser, bisættelser og urnenedsættelser, gravstedkøb, vedligeholdelse af gravsteder, særlige bestemmelser for de enkelte gravstedsafdelinger etc.

    Hellebæk Kirke ligger i Helsingør Domprovsti. Kirkegårdstaksterne er de samme i hele provstiet, og de kan ses på Helsingør Kirkegårds hjemmeside.

    Hellebæk sogns menighedsråd har udarbejdet en lille folder til brug ved valg af kirkegård og gravsted. Den kan fås fra kordegnen. Folderen fås også hos bedemanden. Mere detaljerede oplysninger fås hos kirkegårdslederen.

    Her følger en orientering udarbejdet på grundlag af ovennævnte folder.

    Hellebæk sogns kirkegårde

    Hellebæk sogn har to kirkegårde: Hellebæk kirkegård og Ålsgårde kirkegård. Begge er beskrevet nedenfor.
    Det skal bemærkes, at betingelserne for begravelser er forskellige for de to kirkegårde.

    Køb af gravsted

    Når gravstedsejeren har erhvervet sit gravsted, medfølger et gravstedsbrev, hvori vedtægter og regler for gravstedet er beskrevet. Af gravstedsbrevet fremgår ligeledes fredningstiden for gravstedet samt taksten for køb af brugsretten.
    De aktuelle takster for forskellige gravstedstyper kan oplyses af kirkegårdskontoret.

    Fredningstider

    Fredningstiderne varierer for de forskellige gravstedstyper - typisk er fredningstiden for kistegravsteder længere end for urnegravsteder. De aktuelle fredningstider er anført i beskrivelserne af de to kirkegårde nedenfor.

    Anlæg, vedligeholdelse og pyntning

    Afhængig af gravstedstypen påhviler det gravstedsejeren at anlægge, passe og vedligeholde gravstedet, dog bliver alle hække plantet og vedligeholdt af kirkegårdens personale. Såfremt gravstedsejeren ønsker det, kan det aftales med kirkegårdsgraveren, at anlæggelsen - helt eller delvis - samt pasningen og vedligeholdelsen foretages af kirkegårdens personale, ligesom der kan indgås aftale om pyntning af gravstedet f.eks. grandækning til jul og plantning af forårs- og sommerblomster.
    Takster og bestemmelser herfor kan oplyses af kirkegårdsgraveren.
    Det fremgår af omtalen af de enkelte gravstedstyper nedenfor, i hvilket omfang anlæg, pasning og vedligeholdelse påhviler gravstedsejeren.

    Legatgravsteder

    Legatgravsteder, dvs. gravsteder, hvor der betales et éngangsbeløb for brugsret og vedligeholdelse i hele fredningstiden, oprettes efter Stiftsøvrighedens regler. Nærmere oplysninger herom fås på kirkegårdskontoret.

    Hellebæk Kirkegård

    Kirkegården ligger i kanten af Hammermølleskoven, hvor Bøssemagergade løber sammen med Hellebækvej. Kirkegården er anlagt i 1852 og udvidet i 1950.
    Kirkegården er overskuelig i størrelse og er meget solbeskinnet på grund af den sydvendte placering i skovkanten. Gravstederne er anlagt i traditionelle rækker.

    Hellebæk Kirkegård

    På Hellebæk kirkegård er der både kistegravsteder og urnegravsteder. Der er to typer kistegravsteder:

    • traditionelt kistegravsted
    • kistegravsted i græsplæne

    Der er tre typer urnegravsteder:

    • traditionelt urnegravsted
    • urnegravsted med plade i græsplæne
    • fælles urnegravsted - "de ukendtes grave"

    Kort over Hellebæk kirkegård

    Kort over Hellebaek kirkegaard

    På Hellebæk kirkegård er fredningstiden 20 år for kistegravsteder og 10 år for urnegravsteder.

    Traditionelt kistegravsted

    Gravstedet er omkranset af lave for- og sidehække og lidt højere ryghække.
    Gravstedsejeren anlægger og tilplanter selv gravstedet. Der kan opstilles flere gravsten på samme gravsted, og der er ingen specielle krav til gravstenenes udseende. Der kan nedsættes både kister og urner i denne type gravsted. Gravstedsejeren vedligeholder selv gravstedet, hvis ikke anden aftale er indgået med kirkegårdsgraveren.
    Fredningstiden er 20 år. Fornyelse kan finde sted.

    Kistegravsted med plade i græsplæne

    Der er ingen hække omkring de enkelte grave og ingen tilplantning. Græsset vedligeholdes af kirkegårdens personale. Gravstedets placering er kendt af gravstedsejeren, men er en del af den fælles græsplæne. Graven kan efter ønske markeres med en liggende granitplade på max. 42x63 cm med indhugget inskription, således at plæneklipperen kan køre hen over pladen. Der kan nedsættes både kister og urner i denne type gravsted.
    Der må lægges blomsterbuketter og kranse på græsset, men der må ikke foretages beplantning på graven eller opsættes urtepotter. Til hver grav medleveres 1 stk. nedstiksvase til buketter. Ekstra vase kan købes på kirkegårdskontoret.

    Fredningstiden er 20 år. Fornyelse kan finde sted.

    Traditionelt urnegravsted

    Gravstedet er omkranset af lave hække. Gravstedsejeren anlægger og tilplanter selv gravstedet. Der kan opstilles flere gravsten på samme gravsted. Gravstenene må være max. 40x40 cm. Der kan nedsættes op til 4 urner i denne type gravsted.
    Gravstedsejeren vedligeholder selv gravstedet, hvis ikke anden aftale er indgået med kirkegårdsgraveren.

    Fredningstiden er 10 år. Fornyelse kan finde sted.

    Urnegravsted med plade i græsplæne

    Der er ingen hække omkring de enkelte grave og ingen tilplantning. Hvert gravsted er ca. 1 kvadratmeter. Græsset vedligeholdes af kirkegårdens personale. Gravstedets placering er kendt af gravstedsejeren, men er en del af den fælles græsplæne. Graven kan efter ønske markeres med en liggende granitplade på max. 42x63 cm med indhugget inskription, således at plæneklipperen kan køre hen over pladen.
    Der må lægges blomsterbuketter og kranse på græsset, men der må ikke foretages beplantning på graven eller opsættes urtepotter. Til hver grav medleveres 1 stk. nedstiksvase til buketter. Ekstra vase kan købes på kirkegårdskontoret.

    Fredningstiden er 10 år. Fornyelse kan finde sted.

    Fælles urnegravsted - De ukendtes grave

    Denne gravafdeling er den anonyme urnegravplads. De enkelte grave er ikke markerede, og de pårørende véd ikke, hvor i græsplænen urnen er nedsat. De pårørende har ingen vedligeholdelsespligt på dette gravområde, idet græsplænen vedligeholdes af kirkegårdens personale.
    Der må ikke lægges blomsterbuketter eller kranse på græsset.

    Fredningstiden er 10 år. Fornyelse kan ikke finde sted.

    Ålsgårde Kirkegård

    Kirkegården er centralt beliggende ved Ålsgårde station og Ålsgårdecentret. Kirkegården er anlagt i 1922 og er i 1990'erne blevet udvidet og ændret til urnekirkegård med få af de gamle traditionelle kistegravsteder beliggende mellem de nye urnegravsteder.
    I den ældste del af kirkegården findes de gamle kistegravsteder samt nye urnegravsteder med smalle stier anlagt i græs mellem gravene. Den nyere del, hvor der anlægges nye urnegravsteder, fremtræder med skovbundsplantning og græsplæne under store træer. Her er der traditionelle urnegrave med hæk samt to områder med urnegravsteder i græsplæne. I det ene af disse områder vil der ikke blive nedsat flere urner.
    På Ålsgårde kirkegård vil der kun blive oprettet nye gravsteder for urner. Der kan dog fortsat nedsættes kister i eksisterende familiegravsteder i ét slægtsled, og gamle kistegravsteder kan forlænge deres fredningstid.

    Ålsgårde kirkegård

    Der er fire typer urnegravsteder:

    • traditionelt urnegravsted
    • urnegravsted med plade i græsplæne
    • urnegravsted i skovbundsbeplantning
    • fælles urnegravsted - "de ukendtes grave"

    På Ålsgårde kirkegård er fredningstiden 30 år for kistegravsteder og 10 år for urnegravsteder.

    Kort over Ålsgårde kirkegård

    Kort over Ålsgårde kirkegaard

    Traditionelt urnegravsted

    Gravstedet er omkranset af lave hække. Gravstedsejeren anlægger og tilplanter selv gravstedet. Der kan opstilles flere gravsten på samme gravsted. Gravstenene må være max. 40x40 cm. Der kan nedsættes op til 4 urner i denne type gravsted.
    Gravstedsejeren vedligeholder selv gravstedet, hvis ikke anden aftale er indgået med kirkegårdsgraveren.

    Fredningstiden er 10 år. Fornyelse kan finde sted.

    Urnegravsted med plade i græsplæne

    Der er ingen hække omkring de enkelte grave og ingen tilplantning. Hvert gravsted er ca. 1 kvadratmeter. Græsset vedligeholdes af kirkegårdens personale. Gravstedets placering er kendt af gravstedsejeren, men er en del af den fælles græsplæne. Graven kan efter ønske markeres med en liggende granitplade på max. 42x63 cm med indhugget inskription, således at plæneklipperen kan køre hen over pladen.
    Der må lægges blomsterbuketter og kranse på græsset, men der må ikke foretages beplantning på graven eller opsættes urtepotter. Til hver grav medleveres 1 stk. nedstiksvase til buketter. Ekstra vase kan købes på kirkegårdskontoret.

    Fredningstiden er 10 år. Fornyelse kan finde sted.

    Urnegravsted i skovbundsplantning

    Disse gravsteder er beliggende langs kirkegårdens yderhække i en fælles skovbundsbeplantning under træer og buske. Hvert gravsted er ca. 1 kvadratmeter. Skovbundsbeplantningen vedligeholdes af kirkegårdens personale. Gravstedets placering er kendt af gravstedsejeren, men er en del af den fælles skovbundsbeplantning. Graven kan markeres med en opretstående gravsten på sokkel max. 50x40 cm. Der må lægges blomsterbuketter og kranse på bundbeplantningen, men der må ikke foretages yderligere beplantning på graven eller opsættes urtepotter. Til hver grav medleveres 1 stk. nedstiksvase til buketter. Ekstra vase kan købes på kirkegårdskontoret.

    Fredningstiden er 10 år. Fornyelse kan finde sted.

    Fælles urnegravsted - De ukendtes grave

    Denne gravafdeling er den anonyme urnegravplads. De enkelte grave er ikke markerede, og de pårørende véd ikke, hvor i græsplænen urnen er nedsat. De pårørende har ingen vedligeholdelsespligt på dette gravområde, idet græsplænen - der om foråret er dækket af et blomstrende løgtæppe - vedligeholdes af kirkegårdens personale.
    Buketter og kranse må kun lægges på den dertil indrettede plads.

    Fredningstiden er 10 år. Fornyelse kan ikke finde sted.

    Billeder fra kirkegårdene i et dokument

    Billeder fra kirkegårdene, ét ad gangen



    kirkegaard.php
    Sidst ændret: 19.01.2008 kl 16:54:21
    Kort over Hellebæk Sogn Søg på webstedet Skriv til menighedsrådet